På baggrund af udmeldingerne på pressemødet i går 08.12.2021 har DIF og DGI officielt meldt ud, at man anbefaler foreningslivet at holde gang i idrætsaktiviteterne, og det gælder naturligvis også ridesporten. Nedenstående er et overblik over de tiltag, der pt. har betydning for ridesporten.
Max 50 stående tilskuere indendørs
Ved indendørs arrangementer må der fra fredag den 10. december klokken 16.00 ikke være flere end 50 stående tilskuere. Der er fortsat ingen begrænsninger på antal siddende tilskuere.
Sociale arrangementer
Regeringen har anbefalet, at arbejdspladser aflyser større sociale arrangementer. Selvom de fleste klubber ikke er arbejdspladser, anbefaler DIF og DGI, at man holder sig til intentionen i anbefalingen, hvor der er et særligt fokus på risikoen for større smitteudbrud i forbindelse arrangementer med alkoholindtag. Der er ikke givet en præcis beskrivelse af, hvad et større socialt arrangement er. Derfor må den enkelte klub foretage en individuel vurdering med baggrund i blandt andet pladsforhold, antal deltagere, aktivitetens form, smitteforebyggende tiltag etc.
Læs mere her i artiklen, hvad der gælder for foreningslivet her
https://rideforbund.dk/nyheder-2021/december/det-skal-du-vide-om-de-nye-coronatiltag